Private kunder

Effektiv rottebekæmpelse fra Rentokil

Sådan beskytter du dit hjem og din familie mod rotter.

Rotter udgør en betydelig sundhedsrisiko for mennesker og dyr. Almindelige sygdomme, som rotter bærer, omfatter salmonella, Weil's syge, E.coli og tuberkulose.

Rotter har også lopper, mider og tæger og kan være årsag til akutte allergiske reaktioner.

Rotter i hjemmet eller haven

Det er ekstremt alvorligt, hvis rotter kommer ind i dit hjem, også selv om det ikke er i beboelsesrum. Ethvert rotteproblem i dit hjem skal straks behandles.

Rotter i haven eller andre udendørsområder kan også være en risikofaktor, især i områder som bruges af børn eller kæledyr.

Det er vigtigt at slippe af med rotterne i haven, så risikoen for, at de kommer ind i hjemmet nedsættes.

Der er behov for særlig forsigtighed i ejendomme med integrerede garager eller hunde- og kattelemme, da rotterne kan bruge disse til at komme ind i hjemmet.

Tegn på rotter

Rotter er nataktive og gemmer sig normalt for mennesker, så de typiske tegn på rotter i hjemmet er derfor:

  • Kradselyde i væggene eller under gulvet når rotterne farer rundt.
  • Ekskrementer; rotter efterlader mørke, aflange ekskrementer der er 10-14 mm lange.
  • Karakteristisk lugt; rotter efterlader et spor, som lugter af ammoniak. Lugten er særlig stærk på lukkede steder, som f.eks. under skabe.
  • Skader; rotters tænder vokser hele tiden, og rotterne gnaver i træ og plast for at holde dem nede. Rotter kan endog udgøre en brandfare i dit hus ved at gnave sig igennem elektriske ledninger.
  • Ødelagt fødevareemballage; rotter kan rive indpakket mad op, og de kan efterlade bidemærker.
  • Reder; rotter bygger reder på varme, skjulte steder med strimler af materiale, som f.eks. avispapir eller stof. Rederne indeholder ofte rotteunger.
  • Løbegange; rotter graver løbegange i haven, især under kompostbunker eller under skuret. De bygger også reder under havebelægning.

Sådan holder du rotterne væk

Det første du skal gøre mod rotter, er at sikre dit hjem. Unge rotter kan komme igennem huller som er mindre end 1 cm, så det er vigtigt at lukke alle huller, og at tætne døre med fejelister.

Bekæmpelse med ultralyd der udsender en lyd, som rotterne ikke bryder sig om, men som ikke kan høres af mennesker. Vi anbefaler dog ikke brug af ultralyd, da det ikke virker i praksis.

Det er vigtigt ikke at tiltrække rotterne med madvarer; opbevar madvarer i plast- eller metalbeholdere, og gør jævnligt rent under komfurer og køleskabe.

Udendørs skal husholdningsaffald opbevares i lukkede spande, der må ikke lægges kød i kompostbunken.

Rotter kan komme op fra kloakkerne gennem ødelagte rør - det er vigtigt at sørge for, at alle rørene er i god stand.

Sådan slipper du af med rotter

Hvis et rotteangreb ikke bekæmpes, kan det hurtigt få fodfæste. Vi anbefaler altid, at du kontakter professionelle skadedyrsbekæmpere, hvis du har problemer med rotter. I alle tilfælde skal du dog ligeledes kontakte din kommune.

Gør-det-selv rottebekæmpelse

For amatører er det kun tilladt at bekæmpe rotter mekanisk, det vil sige eksempelvis med smækfælder. Rottegift må udelukkende bruges af professionelle.

Hvis brugen skal være sikker og effektiv, og human for rotterne, er det nødvendigt at følge anvisningerne på fælderne nøje.

Rottefælder er meget kraftige og må kun bruges på steder, hvor der ikke færdes børn, kæledyr og andet dyreliv.

Professionel rottebekæmpelse

Selvom brug af smækfælder kan være en økonomisk måde at bekæmpe rotter på, kræves der som regel en professionel indsats for at komme problemet fuldstændigt til livs.

Rentokils serviceteknikere er uddannede i effektiv rottebekæmpelse og giver gode råd om, hvordan hjemmet fremover kan holdes frit for rotter.

Rentokil tilbyder sikringsaftaler i forbindelse med rottebekæmpelse samt bekæmpelse af andre skadedyr i dit hjem. Vores service er hurtig, effektiv og byder på den højeste grad af sikkerhed for din familie og dine kæledyr.

Hvis du ønsker yderligere råd eller ønsker at aftale et besøg fra en af vore serviceteknikere, kan du ringe til os på 70 10 33 11.