Rentokils bekæmper væggelus effektivt

Sådan beskytter du dit hjem og din familie mod væggelus

Væggelus er ved at blive et betydeligt problem her i landet såvel som i resten af verden.

De spreder sig nemt og er svære at bekæmpe, hvilket resulterer i en hurtig stigning i  antallet af angreb forårsaget af væggelus.

Nøglen til at overvinde problemet er at gøre folk opmærksomme på, hvad de skal se efter. Desuden skal man sikre sig, at der tages fat på problemet med væggelus, så snart de opdages.

Hvad gør væggelus?

Væggelus lever af blod fra mennesker og andre pattedyr.

Selv om det er muligt for væggelus at overføre sygdomme, sker dette dog meget sjældent her i landet. Det største problem er den kløe og gene som stikkene fra væggelus giver anledning til.

Stik fra væggelus gør ikke ondt. Det er den kløen, der opstår på grund af kroppens reaktion, der er skyld i ubehaget.

Behandling af stikkene kan lindre kløen, men det kan stadig være meget generende, når der er flere stik, hvilket ofte er tilfældet med væggelus.

Mange stik og kontakt med væggelus kan også føre til kløende udslæt eller eksem. Kontakt lægen eller apoteket og få råd eller behandling, hvis det sker.

Identifikation af væggelus

En næsten mæt væggelus suger blod fra et menneske

Voksne væggelus er 5 mm lange. Før de spiser, har de en flad, oval form og er lysebrune, men de bliver rundere og mørkere, efter at de har spist.

De kommer ud om natten og tiltrækkes af vores kropsvarme samt kuldioxiden i vores ånde.

De findes normalt i soveværelset, men gemmer sig i kroge og sprækker om dagen.

Det mest almindelige skjulested for væggelus er i madrassens søm, sprækker i sengerammen, bag ved møbler omkring sengen (især hovedgærdet) eller hvor væggen møder gulvet.

Et veletableret angreb er ofte forbundet med mørke eller sorte pletter på madrassen fra væggelusenes ekskrementer.

Et veletableret angreb kan også være forbundet med en ubehagelig lugt, som væggelusene afsondrer.

Sådan identificeres stik fra væggelus

Det er svært at identificere væggelus ud fra deres stik, fordi vores kroppe reagerer meget forskelligt på dem.

Det er vigtigere at se på det generelle mønster, tidspunktet for stikkene og andre faktorer, for at fastslå om stikkene kommer fra væggelus.

Beskrivelsen herunder kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har et problem med væggelus. Se vores guide til bidende og stikkende insekter hvis du vil have råd om, hvordan du skal behandle bid fra væggelus.

Stik fra væggelus

Det er ikke sandsynligt, at man vågner, når man bliver stukket af en væggelus. Stikkene kan forekomme hvor som helst på kroppen, men er ofte tæt på blodårer nær huden.

En enkelt væggelus kan stikke mere end en gang i det samme område. Imidlertid kan stik på forskellige dele af kroppen indikere, at der har været flere væggelus.

Væggelus - bloddråber på lagner

Mens et væggeluseangreb stadig er nyt, er offeret muligvis endnu ikke følsom over for stikkene, og disse klør måske ikke.

Små dråber blod på lagnerne kan imidlertid antyde, at der er væggelus.

Kilder til angreb af væggelus

Væggelus kommer normalt ind i huset i tøj eller inden i møbler.

Den mest almindelige kilde til væggelus, er at bo på et hotel som er angrebet. Væggelus eller deres æg kommer ind i tøjet eller kufferten og transporteres med hjem.

Hvis der er tegn på væggelus, når du bor på et hotel, især hvis du bliver bidt, når du sover eller ser blodpletter på lagnerne, skal du være meget forsigtig når du tager dine ting med hjem.

Tal med hotelledelsen om risikoen - det kan være nødvendigt at vaske, desinficere eller behandle tøjet, for at være på den sikre side.

Det samme gælder transport af møbler - Rentokil kan behandle møbler mod væggelus før de bæres ind i dit hjem, hvis der kan være en risiko.

Pas på ikke at sprede væggelus

Hvis dit hjem er angrebet af væggelus, skal du undgå at sprede dem ved ikke at tage tøj, kufferter eller møbler til hoteller eller hjem til venner og familie.

Væggelus kan også flytte sig til tilstødende ejendomme gennem sprækker i vægge, gulv eller loft. Hvis du har væggelus, og du bor i lejlighed eller rækkehus, skal du tage hensyn til dine naboer og reagere hurtigt.

Behandling af væggelusangreb

Væggelus er et ubehageligt skadedyr, og et af de sværeste at udrydde.

Høj hygiejnestandard, grundig rengøring og brugen af amatør-insekticider kan være medhjælpende til at holde problemet med væggelus under kontrol, men der kræves dog professionel behandling hvis de skal udryddes helt.

Rentokil tilbyder effektiv bekæmpelse af alle former for bidende og stikkende insekter samt alle andre skadedyrsproblemer i dit hjem. Vores service er hurtig, effektiv og byder på den højeste grad af sikkerhed for din familie og dine kæledyr.

Hvis du har et muligt angreb af væggelus og gerne vil have et besøg af en tekniker fra Rentokil, kan du ringe til os på 70 10 33 11.