Forebyggelse og behandling af insektstik

Beskyttelse af dig og din familie mod hvepse- og bistik

Hvepse- og bistik er ubehagelige og kan ofte være irriterende, specielt ved flere stik.

Dog kan risikoen for stik reguleres ved at destruere hvepsebo i eller nær hjemmet og med nogle grundlæggende forholdsregler ved ophold ude. 

Allergi mod hvepse- og bistik

Nogle mennesker er mere følsomme over for insektstik end andre, og små børn har en tendens til at være specielt følsomme.

Dog er hoved-risikogruppen de tre procent af befolkningen, der er allergiske overfor giften i stikkene. En allergi mod hvepse- og bistik kan udvikles på ethvert tidspunkt, selv hvis der ikke har været reaktioner på tidligere stik.

Tilkald straks ambulance hvis en person har en alvorlig reaktion på et insektstik.

Symptomer kan være besvimelse, svimmelhed, kvalme eller åndedræts- eller synkebesvær.

Hvepse-/bistik eller stik fra andre insekter?

Insektstik må ikke forveksles med insektbid. should be: Stik fra hvepse og bier må ikke forveksles med stik fra insekter, der stikker som et led i fødeindtagelse.

Hvepse og bier anvender stikket som et forsvar, når der opstår en trussel mod dem eller deres koloni. Når de stikker, sprøjter de gift i eller under huden. Effekten er omgående og medfører en skarp, brændende fornemmelse.

Mens hvepse og biers stik anvendes som forsvar, stikker andre insekter for at indtage blod. For at give insektet tid til at indtage næring, er insektstik i forbindelse med fødeindtag udviklet så smerten hverved er mindre (dog er bid fra hestebremse er meget smertefulde).

Hvepse- og bistik

De mest almindelige forsvarsmæssigt stikkende insekter er hvepse (inklusive gedehamse) eller bier. Hvepse er de mest aggressive og mange stikker ved en lille provokation.

Bier er mindre motiveret for at stikke og stikker mest, hvis man sætter sig eller står på dem.  Kendetegnet ved et bistik er, at brodden forbliver i huden sammen med giftposen, der fortsætter med at pumpe gift i mere end et minut.

Derimod er det eneste tegn på et hvepse- eller gedehamsestik et lille hul.

Når man er blevet stukket af en hveps eller bi, vil området omkring stikket hurtigt blive rødt, og der opstår hævelse (væske under huden) omkring stedet. Hævelsen vil reduceres efter nogle få timer, men irritationen kan vare ved i mere end en dag.

Behandling af hvepse- og bistik

Modsat den populære myte er hvepsestik ikke alkaliske, og bistik er kun svagt sure. Kemien i et stik er meget mere kompleks, og de traditionelle midler som eddikebad til hvepsestik eller soda til bistik vil kun give begrænset lindring. Der er dog praktiske skridt, der kan tages.

Ved bistik vil smerten reduceres betydeligt, hvis brodden fjernes omgående. Dette bør gøres forsigtigt ved brug af skarpe fingernegle, pincet eller kniv – dog skal man undgå at presse på giftposen da den derved vil indsprøjte mere gift.

Vask såret med vand og sæbe og reducer hævelsen ved brug af koldt vand eller tildækning med koldt omslag som is i en klud (men aldrig med is direkte på huden).

For at lindre irritation påføres en antihistamincreme beregnet til bid og stik eller der indtages en anitihistamin-tablet (en “høfebertablet”).

Aloe vera kan også påføres for at køle såret og lindre irritationen. Ved alvorlig irritation kan man forhøre sig hos lægen eller på apoteket om steroidcreme.

Symptomer på allergisk reaktion

For dem der har moderat allergi mod stik kan der være tale om øget hævelse omkring såret. Søg læge hvis hævelsen er alvorlig eller vedvarende.

Tilkald straks ambulance, hvis nogen af de følgende symptomer ses inden for 30 minutter efter stikket:

  • Hævelse omkring hals, mund eller tunge der gør det vanskeligt at trække vejret
  • Hvæsende åndedræt, kvælningsfornemmelser eller åndenød
  • Besvimelse, svimmelhed eller hovedpine
  • Enhver form for brystsmerter
  • Kvalme eller mavekramper

Husk, allergier mod stik kan udvikles på ethvert tidspunkt.

De, der er blevet stukket to eller flere gange i de foregående år, er  mere udsat for at udvikle en allergi.

En anden højrisiko-gruppe er dem, der lider af andre allergier (som pollen eller kæledyr).

Forebyggelse mod insektstik

Hveps

Personer, der er følsomme for insektstik, bør tage forholdsregler for at minimere risikoen for stik, og der er praktiske skridt, vi alle kan tage.

For at undgå stik udendørs:

  • Undgå at bruge tøj i stærke farver og stærke dufte som parfumer og deodoranter, da disse tiltrækker insekter.
  • Brug tøj med lange ærmer, bukser, fodtøj og hat for at reducere eksponeret hud
  • Benyt insektspray på eksponeret hud
  • Benyt insektmidler eller myggelys
  • Undgå at efterlade søde drikke og fødevarer utildækket
  • Kig efter bier inden du sætter, lægger eller læner dig tilbage
  • Undgå områder hvor hvepse samles som f.eks. frugthaver
  • Benyt handsker hvis du samler nedfalden frugt op fra jorden

Forsøg aldrig at slå hvepse eller bier. Dette vil forøge risikoen for stik og kan ophidse en sværm.

Vift ikke med armene og undgå panik da dette også vil ophidse insektet. Hvis du går ind i et område med mange insekter, så gå roligt og langsomt væk igen.

Stikkende insekter i hjem eller have

Solitær bi

En hveps der er fanget indendøre, kan håndteres med en hvepse & fluespray.

Bier er dog nyttige for miljøet og bør ikke dræbes, hvis det kan undgås.

Hvis der er et stort antal hvepse eller bier i dit hjem eller din have, er der nok et bo i nærheden.

Det er vigtigt at gøre noget ved disse boer så tidligt som muligt – hvepse bliver mere aggressive sidst på sommeren og det er langt mere sikkert at håndtere dem tidligere på året.

Rentokil tilbyder effektiv service til hurtig og effektiv håndtering af hvepseboer.

Få yderligere oplysninger i afsnittet Hvepse og bier eller ring på tlf. 70 10 33 10.

Virksomhedskunder

70 10 33 12

Gratis inspektion på stedet

Kontakt os

Hvepse- og bier i erhvervsejendomme