Åbningstider: mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.30

Din sikkerhed for at vi overholder branchens højeste standarder

Medlem af Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer

Almindelige loppearter

Der er mange loppearter, men i DK er det katte- og hundelopper som skaber de fleste problemer.

Den største bekymring med lopper er den irritation og ubehag som loppebid skaber for dig eller dit elskede kæledyr.

Kattelopper

(Ctenocephalides felis)

Kattelopper er ofte ude af stand til at vurdere om en vært er velegnet for den er blevet bidt. Hvis den vurderes som uegnet, hopper loppen hurtigt videre.

Udseende

  • Kattelopper er 3mm lange vingeløse insekter, flade fra side til side med lange ben, der gør dem i stand til at hoppe.
  • De har både genal og pronotal ctenidia (børster), hvilket adskiller dem fra de fleste andre lopper på dyr i hjemmet.

Livscyklus

  • Lopper passerer igennem 4 stadier: æg, larve, puppe og voksen. Ægene er små og hvide. Disse stadier kombineret varierer fra to uger til otte måneder.
  • Den voksne loppe vækkes gennem bevægelser af kæledyr eller mennesker, pres, varme, larm, eller kuldioxid (udåndingsluft) for potentielle måltider af blod.
  • En katteloppe kan ikke gennemføre sin livscyklus alene på menneskeblod.

Vaner

  • Kattelopper bygger rede hvor værten normalt hviler sig, for eksempel i kattekurven. Det er her de unge ofte opholder sig til de bliver voksne.

Hundelopper

(Ctenocephalides canis)

Voksne hundelopper lever af blodet fra hunde og katte og de bider af og til mennesker. De er værter for rundorm i hunde, (Dipylidium caninum), der også kan påvirke mennesker.

Udseende

  • De voksne er sortbrune i farven, men ser rødsorte ud efter et måltid blod.
  • Voksne hundelopper er 1 til 4 mm lange. Disse benløse larver er hvide og måler op til 5 mm i længden.

Livscyklus

  • Lopperne går igennem 4 stadie livscyklus: æg, larve, puppe og voksen.
  • Larverne er længere end de voksne og lever af partikler af blod, ekskrementer og organisk materiale.

Vaner

  • Kroppen er flad vandret set, hvilket gør det muligt for nemt at bevæge sig igennem et dyrs pæls. Modhager peger bagud fra kroppen, hvilket hjælper den med at holde fast i værtsdyret under børstning.
  • Idet de kan hoppe omkring 15 cm, kan de let flytte fra vært til vært. De kan også angribe græsplæner.

Menneskelopper

(Pulex irritans)

Menneskelopper er sjældne i DK nu, på nær landbrugsområder hvor de kan overleve på grise og så hoppe på mennesker.

De vil bide hvor som helst på kroppen og er forbundet med kløen, når lopperne kravler hen over huden.

Udseende

  • Lopper er sorte til sort-brune vingeløse insekter. Voksne lopper er 1 til 4 mm lange.
  • De har en lang tynd stikke snabel/mundel som de anvender til at stikke hul i huden.

Livscyklus

  • En hunloppe lægger 4 til 8 æg efter hvert måltid blod og kan normalt lægge flere hundrede æg i løbet af hendes voksne liv.
  • De glatte, ovale lyse æg måler omkring 0,5 mm i længden, lægges på, men er ikke fastgjort til, krop, seng eller rede for værten.
  • De voksne lopper kommer normalt frem efter en uge eller to i larve- og puppe-stadiet, men under dårlige betingelser kan puppeperioden være helt op til et år.

Vaner

  • Da de bevæger sig mellem værter, udgør de en risiko for spredning af sygdomme.
  • De er kendt for at være bære af pest (Yersinia pestis).
  • Menneskeloper kan også blive fundet på dyr herunder hunde, råtter, grise, rådyr og ræve.

Fuglelopper

(Ceratophyllus gallinae)

Fuglelopper kan yngle enormt i hønsehuse og andre yngleanlæg m.

Udseende

  • Voksne lopper er generelt brunlige i farven og 1–8 mm lange.
  • Deres munddele, der peger nedad fra hovedet, er velegnede til at gennembore huden og suge blod.

Livscyklus

  • De formerer sig under redeperioden, mens vært og/eller unger er til stede så de regelmæssigt kan spise sig mætte i blod.
  • Hvis reden genbruges, vil pupperne udklækkes, hvorefter lopperne vil parre sig og fortsætte ynglecyklussen.

Vaner

  • Fuglelopper kan kun overleve i kort tid indendøre, og kun i reder.
  • Voksne fuglelopper lever i fuglereder. Når fugle flytter fra reden skal fugleloppen finde en ny vært.